Bløde oktober dage // Retreat med Helle Yde

Kære dig!

Er det den kommende oktober du skal have et lille ”glædesdepot” lagt ind?

2 dage hvor du kan trække stikket fra hverdagens gøremål og selv lade op.

Sammen laver vi yoga, nyder naturen og de lækre måltider der bliver laver til os.

Derefter er det op til dig om du ønsker at være selv og tænke de tanker til ende der næsten aldrig er tid til ☺ eller være i et roligt selskab med de andre.

Hav bad om morgenen og turen ud i det blå lørdag middag er frivilligt, men en mulighed.

Rammerne er sat for at åbne sanserne, nære og vække kroppen med bevægelse og møde dig selv på et dybere plan med afspænding. Her får du tid til at mærke hvordan det hele hænger sammen – og give omsorg til dig selv.

 

Hvem kan deltage

Opholdet er for alle, men specielt for dig som:

  • Ønsker en lille pause væk fra hverdagen
  • Længes efter at gøre noget godt for dig selv
  • Trænger til at give kroppen opmærksomhed
  • Savner at mærke hvem du i virkeligheden er
  • Vil forkæle krop og sind for en stund
  • Mangler ro og ønsker afspænding i kroppen

Glædes over en stille stund med dig selv og sammen med andre


Indhold

Når du kommer fredag får du mulighed for at lande og finde tilrette på dit værelse, derefter mødes vi alle ved langbordet i køkkenet. Yoga bliver omdrejningspunktet for de 2 dage. Vi laver yoga sammen i den smukke sal på 1 etage, en lys sal med udsigt til skov og have, hvor naturen er tæt på. Jeg vil guide dig i yoga og lade programmerne tage udgangspunkt i årstiden og tidspunktet på dagen. Lørdag er der yoga af tre omgange, hvor aften yogaen er ”restorativ yoga” (en yoga form i dyb hvile, hvor din krop understøttes af puder og tæpper) eftermiddags yogaen er varmende og dyb. Du kan se programmet for dagene her og måske vil der ske små ændringer.


Sted

Der er smukt på Ørnslund // Samsø Retreat, hvor vi bor, Brattingborg skoven er uden for døren og husets have er stor med gamle træer og rigt dyreliv. Øjet kan få lov til at skue ud over marker, ind i en tæt skov fyldt med historiske gravhøje og efter 15 min. gang er du ved stranden på den sydligste del af øen, hvor du på klare dage har udsigt til jylland, endelave, fyn og sjælland.

Fokus og hovedtemaDet er dig der har fokus, dig der kan vende blikket ind og yde egenomsorg. Undersøge, mærke, give opmærksomhed til dig selv i en lille tidslomme på Samsø Retreat.
Yoga er hovedtema. Og hvad er yoga så? For mig er yoga at være til stede, at være tilpas i kroppen uden at skulle præstere og forholde sig til noget, yoga er at trække vejret med fuld nærvær og opmærksomhed.

Yoga er at finde det stille sted i dig og møde en tilfredshed, måske et lykke sus når energien frigives.


Dato

Indtjekning: fredag den 5. oktober kl. 16.30-17.30 Udtjekning: søndag den 7. oktober kl. 12.00

Underviser

Din underviser vil være Helle Yde under hele opholdet. Helle arbejder til daglig med yoga i Vejle, hvor hun underviser ugentlige hold og har privat 1:1 undervisning. Der ud over er hun lærer på Dansk yogas 2 årige yogalærer uddannelse og afholder efteruddannelse i Vejle og Kbh. I 2019 vil hun sammen med Anette Meldgaard starte en 1 årig yogalærer uddannelse på 250 timer. Der bliver også tid til yoga rejser og retreats som dette på Samsø.


Medbring

  • afslappet tøj
  • passende fodtøj til traveture ved havet
  • passende overtøj til traveture i blæst
  • lune sokker eller hjemmesko
  • håndklæde og sengetøj
  • pyjamas eller lign.
  • personlige toiletsager og ejendele
  • ørepropper (såfremt du sover let)
  • badedragt (såfremt du ønsker at hoppe i bølgen blå, på den smukke strand)


Pris

Pris // kr. 2.800,- (begrænset antal)
Prisen dækker overnatning i dobbeltværelse, undervisning, fuld forplejning med sund og vegetarisk mad og selvfølgelig te, alm. kaffe og frugt i løbet af dagene. Mod en merpris på kr. 1500,- kan du få et enkeltværelse – dog er der meget begrænsede pladser, hvorfor først til mølle princippet gælder.


Transport til og fra Samsø

Det er nemt at komme til Samsø.
Der er færgeforbindelse fra både Sjælland, via Kalundborg/Ballen og fra Jylland via Hou/Sælvig.
Hvis du ankommer med bil til færgerne, har du mulighed for at parkere din bil, hvis du ikke ønsker denne med på overfarten.
Du kan også købe billet til færgen som gående, cyklende eller kørende i de opstillede automater, der tager kreditkort og kontanter.
Det er dog altid en god ide at booke billet i god tid, da visse afgange kan være udsolgt.
Se og bestil din afgang fra Sjælland
Se og bestil din afgang fra Jylland
Når du ankommer til Samsø, har du mulighed for videre transport med taxa, bus eller cykel. Har du booket cykler hjemmefra, kan det aftales med cykeludlejningen, at cyklerne står klar til dig ved færgen. Du kan også leje en el-bil, hvis du ankommer til Ballen eller booke afhentning direkte af Samsø Retreat gennem udbyder.
Der er 11 km fra Jyllandsfærgen og 7 km fra Sjællandsfærgen til Samsø Retreat.
Ønsker du at booke eller har du lyst til at vide mere, er du velkommen til at kontakte Helle, ved at skrive til helle@yoganize.dk eller gå ind på www.yoganize.dk

PROGRAM

Alle tidspunkter er cirka tider.

 

Fredag d. 5. okt 2018

Kl. 16.30 – 17.30: Indtjekning på værelserne

Kl. 17.30 – 18.00: Vi mødes med hinanden ved langbordet i køkkenet

Kl. 18.00 – 20.00: Fælles middag og hyggelig samvær/fritid

Kl. 20.00 – 21.30: Aften yoga og afspænding på 1. salen

Kl. 22.30 – 08.00: Stilhed / Egen tid / Godnat

 

Lørdag d. 6. okt 2018

Kl. 06.45 – 07.30: Havbad for dem der har lyst

Kl. 08.00 – 09.30: Morgen yoga på 1. salen

Kl. 09.30 – 11.00: Morgenmad og hyggelig samvær/egen tid/fritid

Kl. 11.00 – 14.00: Tur ud i det blå, med madpakker

Kl. 14.00 – 16.00: Hyggelig samvær/egen tid/fritid

Kl. 16.00 – 17.30: Yoga

Kl. 18.00 – 20.00: Fælles middag og hyggelig samvær/fritid

Kl. 20.00 – 22.00: Restorativ yoga på 1. salen

Kl. 22.30 – 08.00: Stilhed / Egen tid / Godnat

  

Søndag d. 7. okt 2018

Kl. 06.45 – 07.30: Havbad for dem der har lyst

Kl. 08.00 – 10.00: Morgen yoga på 1. salen

Kl. 10.00 – 11.00: Morgenmad + pakke sammen

Kl. 11.00 – 12.00: Fælles afslutning og tak for denne gang og på gensyn på 1. salen

*Vi slutter omkring kl. 12.00, så du kan komme med en færge over middag.
Du får en lækker madpakke med til turen naturligvis.