Døden i livet og livet i døden // Retreat med Ulla Upma Kaur Steen

På et en af Danmarks smukkeste øer og det fineste retreat sted, afholdes et livsbekræftende retreat om døden i livet og livet i døden.

Livet får større mening og livskvalitet, når vi indser at intet varer evigt.
Det kan hjælpe os til at træffe bedre og mere ansvarlige valg, både overfor os selv og vores nærmeste. Det er først når døden står og kigger os ind i øjnene at vi indser, at der ikke er tid til smålighed og middelmådighed. Tænk… hvis vi i det daglige liv var mere opmærksomme på døden som en naturlig følgesvend, og netop derfor kunne give os selv mulighed for at vælge kvalitet og fravælge ligegyldigheden.

At se døden som en naturlig del af livet, kan være en transformerede oplevelse, men det kræver træning. Når vi som vordende forældre skal føde et barn, er der ingen grænser for tilbud af enhver art. Fødselsforberedelse, yoga for gravide, mødregrupper osv. osv. Men falder talen på døden, skal man kigge langt efter kurser og coaches. Det er ærgerligt, for døden er resultatet af livet.  En forståelse af denne evidens er en gave til dig selv, og det liv der venter forude.

Gennem samtaler i de lyse sommernætter, musik, stilhed, meditation, dans, skrivning og visualisering, vil vi gå gennem livets faser, gennem stille eftertænksomme tårer og tårer udløst af latter. Nogen gange vil vi arbejde i grupper og andre gange alene.

Retreatet tager udgangspunkt i Kundalini yogaens dybe indsigt i fødsel og død. Vi arbejder ligeledes med Para Yoga Nidra.

Hver morgen starter vi med Sadhana – evt. udenfor, hvis vejret tillader det.

“Sadhana is nothing but where one prepares for the day to become kind and compassionate to everyone including the enemies”.  Yogi Bhajan

Retreatet er for alle aldre, unge, ældre og midt imellem, mænd og kvinder!

Retreat leder: Ulla Upma Kaur Steen

Begrænsede pladser!

 

Pris:

Dobbeltværelse kr. 5.000,- incl. 3 daglige vegetariske måltider ex. transport.

Depositum: kr. 1500,- bedes overført til konto nr. 5054-1161811 eller mobile pay 32902.

Husk at skrive navn.

Du kan medbringe dit eget sengetøj og håndklæde eller leje for kr. 100,-

Der er alt yogaudstyr på stedet.

 

Dato

7. – 10. juli 2019

 

Transport til og fra Samsø:

Det er nemt at komme til Samsø.

Der er færgeforbindelse fra både Sjælland, via Kalundborg/Ballen og fra Jylland via Hou/Sælvig.

Hvis du ankommer med bil til færgerne, har du mulighed for at parkere din bil, hvis du ikke ønsker denne med på overfarten.

Du kan også købe billet til færgen som gående, cyklende eller kørende i de opstillede automater, der tager kreditkort og kontanter.

Det er dog altid en god ide at booke billet i god tid, da visse afgange kan være udsolgt.

Se og bestil din afgang fra Sjælland

Se og bestil din afgang fra Jylland

Der er 11 km fra Jyllandsfærgen og 7 km fra Sjællandsfærgen til Samsø Retreat.

Du kan blive hentet ved færgen i Samsø Retreat´s skønne Land Rover for kun 40 kr. pr. vej.
Der er plads til 6 personer incl. let bagage.