Kroppen er intelligent // Retreat med med Mette & Anne-Dorthe

Tilmeld dig her: ad@sundhedfordig.dk

Kroppen er intelligent – et retreat med fokus på denne bevidsthed

Krop og sind er uadskillelige størrelser. Når vi evner at være tilstede i kroppen på en afspændt måde, giver det ro, overskud og følelsesmæssig balance, som øger vores sundhed og giver os en større bevidsthed om glæderne i livet.

Der vil være yoga morgen og eftermiddag/aften med fokus på kropslig bevidsthed. Hver yogatime vil invitere og guide dig ind i kroppen, hvor sindet kan få ro og du bare kan være imens fokus skifter afhængig af tema for yogaen.

I de frie stunder i programmet, vil du have mulighed for at tilkøbe ManuVision kropsbehandlinger.

Yogaundervisningen indeholder en kombination af klassiske yogastillinger, flowsekvenser, meditationer, kropsscanninger og afspændinger. Det er Hatha yoga krydret med øvelser fra yinyogaen.

Der vil desuden være oplæg dagligt omkring krop og sind.  Disse oplæg vil tage udgangspunkt i kroppens intelligens, -drivkraft, -bevidsthed og kroppens udtryk.

Retreatet giver også plads til stunder, hvor du kan trække dig tilbage og reflektere i stilhed.

Samsø retreat er placeret på den skønneste plet midt i skoven og tæt på vandet så du har rig mulighed for at bruge naturen til gåture, cykelture og refleksioner.

 

Hvor

Samsø Retreat
Ørnslund 2
8305 Samsø

Retreatet forgår hos Samsø Retreat. En smuk gammel skovridderbolig omringet af skovene omkring Brattingsborg gods og med 15 minutters gang til vandet. Stedet drives i dag af Anette Meldgaard og Thomas Cornell, som har fået istandsat og udnyttet de smukke rammer og skabt en stemning der er ideel til ro og fordybelse.

 

Hvem henvender retreatet sig til

Dig der har lyst til at fordybe dig i kroppen – er nysgerrig og ønsker at blive mere vidende omkring kroppens intelligens. Til dig der vil være bevidst om hvad din krop fortæller dig gennem dine følelser og sansninger.

Måske er du yogaerfaren – måske er du helt ny på yogamåtten – alle er velkomne.

Begrænset antal deltagere.

 

Indkvartering

Dobbeltværelser, et enkelt tremandsværelse og mulighed for enkeltværelser (mod en merbetaling på 1500,00 kr.). Værelserne fordeles efter først-til-mølle-princippet. Alle værelser er hyggelige med toilet og bad tilknyttet.

 

Forplejning

Fuld forplejning med lækker vegetarisk mad – fortrinsvis økologisk. The, kaffe og frugt imellem måltiderne. Er der særlige kosthensyn så giv gerne besked ved tilmelding.

 

Pris/tilmelding

4850,00 kr.

Tilmelding på ad@sundhedfordig.dk

Betaling på 66742 til firma mobilepay Sundhed for dig eller Reg. nr. 7635 Konto. nr. 0002044267 Handelsbanken. Skriv gerne navn og retreat september 2019.

Ved tilmelding betales 2500,00 kr. og senest 15. juni 2019, betales det resterende beløb på 2350,00 kr. Tilmelding er bindende.

Sengelinned & håndklæder lejes til kr. 100,- for alle dage. Betales til Samsø Retreat ved afrejse.

 

Transport

Du sørger selv for transporten til Samsø Retreat. Der er færge fra Sjælland og fra Jylland. Er du i bil er det en god ide at booke færgebillet da visse afgange kan være udsolgte. Der er mulighed for at tage cykel med selv eller leje ved et af øens cykeludlejningsfirmaer. Såfremt du lejer cykler er det muligt at få leveret cyklen ved færgen. Der er 11 km fra Jyllandsfærgen og 7 km fra Sjællandsfærgen til Samsø Retreat. Der er mulighed for taxa, bus eller Samsø Retreat tilbyder kørsel mod betaling. Læs mere om transport til Samsø her.

 

Medbring

Afslappet tøj til yoga

Velegnet tøj/ fodtøj til gåture

Varme sokker eller hjemmesko – indenfor er skofrit område

Toiletsager og personlige ejendele

Blok og blyant

Evt. ørepropper

Alt udstyr til yoga findes på stedet.

 

Ekstra tilbud

ManuVision behandling se ManuVision

Der tilbydes mod egenbetaling ManuVision behandlinger under retreatet. Det vil foregå i de tidsrum, hvor der ikke er andet planlagt. ManuVisions tilgang til kroppen og kroppens intelligens danner tildels baggrund for de oplæg der afholdes under retreatet.

 

Godt at vide

Retreat eller retræte på dansk betyder ”at trække sig tilbage”.Opholdet på Samsø Retreat giver dig mulighed for at trække dig tilbage fra din hverdag og fordybe dig. Dette foregår sammen med andre og det er dig der bestemmer din grad af udadvendthed. Retreatet forgår ikke i stilhed, men vi vil invitere til at gå til ro omkring kl 22.00 og vente med snak til efter morgenyogaen.

Stedet er alkoholfrit.

Indenfor er skofrit.

Fællesarealer er mobilfrie og vi vil gerne invitere til at du slukker din telefon og computer under retreatet. Der er mulighed for at dem derhjemme kan komme i kontakt med dig gennem retreatstedet.

Vi hjælper hinanden med at rydde ud efter maden, rydde op efter ophold i fællesarealer og afslutningsvis tømme værelserne for affald og bære sengetøj og håndklæder til vask.

 

Om underviserne:

Mette Thaisen:

Jeg er uddannet kropsterapeut og træner inden for behandlingsformen ManuVision.

Jeg har egen klinik og hjælper mennesker i alle aldre, hvad enten det handler om fysisk eller mental ubalance, eller en kombination.

Jeg er optaget af sammenhængen mellem krop og sind og nysgerrig på samspillet mellem det fysiske og det mentale. Det var denne nysgerrighed der bragte mig i retning af ManuVision. En retning hvor jeg lytter til kroppen, passer bedre på mig selv og samtidig kan hjælpe og inspirere andre.

 

Anne-Dorthe Nygaard Bertelsen:

Jeg er uddannet sygeplejerske, senetensbehandler og yogalærer. Jeg har de sidste ti år haft egen klinik Sundhed for dig,hvor jeg har hjulpet mange forskellige mennesker med muskel og ledproblematikker samt kost- og livsstilsvejledning.

Yoga har fyldt meget i mit liv og særligt i de seneste år, hvor jeg har gennemført såvel en DGI yogainstruktøruddannelse og en 2 årig yogalærer uddannelse gennem Dansk Yoga. Jeg har i dag flere ugentlige hold ligesom jeg løbende afholder yoga- og sundhedsworkshops og retreats.

Når jeg kan kombinere viden fra flere af de områder jeg beskæftiger mig med synes jeg tingene går op i en højere enhed. Gennem en øget bevidsthed og fokusering giver yogaens betydning om forening af krop og sind, stor mening i forhold til at invitere og guide til opmærksomhed og viden om kroppens intelligens.

Vi vil glæde os til 4 dage med yoga og kroppens bevidsthed som omdrejningspunkt.

Mette & Anne-Dorthe

 

Tilmeld dig her: ad@sundhedfordig.dk

Endelig program kommer snarest