Midsommerretreat // Retreat med Sussie Jensen

Yoga retreat på Samsø

DATO:

Onsdag d. 26/6 – lørdag d. 29/6 2019

 

FOR HVEM:

Alle kan i princippet deltage, men har du skavanker der gør det meget svært for dig at lave yoga er det nok ikke lige et kursus for dig. Både erfarne og begyndere kan få udbytte af kurset.

 

FORM:

Der er yoga og meditation om morgenen, her holder vi stilhed til efter morgenmaden. Du har formiddagen og en del af eftermiddagen til rådighed, hvor du kan udforske Samsø, eller lave lige hvad du selv har lyst til. Sidst på eftermiddagen er der 2 timers yoga inden aftensmaden, og inden sengetid en times stille, indadvendt yoga. Yogaformen vil være et mix af klassisk hathayoga, restorativ yoga, lidt yinyoga og flow i form af solhilsener. Der vil komme et tema, som hænger sammen med den dybere filosofi bag yoga, noget man kan arbejde med kreativt eller kontemplere over i løbet af kurset.

 

UNDERVISER:

Sussie Jensen, har været yogalærer siden 2005, er uddannet under Dansk Yoga og har selv været en del af samme uddannelse i 10 år. Har taget uddannelsen i restorativ yoga hos Judith Lasater i London, og assisterer nu Lasater på kurser. Underviser til daglig i Præstø, både hold og enetimer, og laver efteruddannelse af yogalærere i København og Vejle.

 

HVOR:

Samsø Retreat
Ørnslund 2
8305 Samsø
www.samsoeretreat.dk
Få adressen på Google Maps

 

FACILITETER:

Ørnslund er en smuk gammel skovridergård som hører under godset Brattingsborg på det allersydligste Samsø. Huset er omgivet af den smukkeste, gamle have med mange gode steder at opholde sig. Havet kan man sagtens gå ned til gennem skoven. I de to bygninger er der dejlige opholdsrum, og vi laver yoga i en smuk, lys rummelig sal. Alle værelser er forskellige, med hver sin stemning. Sengene står hver for sig, så man har sit eget space, selvom man deler værelse. Nogle rum har eget bad, andre deler.

 

PRIS:

Kr. 4.650,-
Prisen dækker overnatning i dobbeltværelse, undervisning, fuld forplejning med nærende og sund morgenmad, frokost, aftensmad og selvfølgelig te, kaffe og frugt i løbet af dagen.
(Mod en merpris på kr. 1.500,00 kan du få et enkeltværelse, dog kun et yderst begrænset antal enkeltværelser).

Der er yogamåtter, yogaudstyr, håndklæder og sengetøj på stedet.

Prisen inkluderer ikke transport til/fra Samsø.

Ved tilmelding betales depositum på 1.000 kr. til:

Mobilepay 49425 eller bank: 5479-4365248

Skriv navn ved overførslen. Restbeløb opkræves omkring 1/5.

 

ANTAL PLADSER:

Max 14

 

KOST:


Vegetarisk, overvejende økologisk og i vidt omfang lokal. Veltillavet, enkel og indbydende mad. Har du særlige behov (fx minus gluten eller mælkeprodukter, så sig til)

 

TRANSPORT:


Færge fra Kalundborg eller Hou (Jylland). Færgetider sendes ud i god tid, så du kan booke din billet på forhånd. Hvis du kommer uden bil/cykel, kan du bestille afhentning i Samsø Retreat´s Landrover for 40 kr. Der sendes deltagerliste ud i god tid, så evt. samkørsel kan aftales.

 

BOOK DIN PLADS: 

sussie@jensen-yoga.dk

 

PROGRAM:

Onsdag:

15-18: ankomst med færgen

18-19: velkomst og aftensmad

20-21: stille aftenyoga

 

Torsdag + fredag:

7.30-8.00: pranayama og meditation

8.00-9.00: morgenyoga

Frokost kan tages med ud på tur, eller spises på Ørnslund

15.00-17.00: yoga

18.00: aftensmad

20.00-21.00: stille aftenyoga

 

Lørdag:

7.30-8.00: pranayama og meditation

Lille frugt/tepause

8.15-11.00: Aktiv + restorativ yoga

 

Rydde op i sal, pakke sammen på værelser

11.30-13.00: afrunding og brunch

 

Herefter afgang mod færgen