Om Samsø Retreat

Gæster kommer til Samsø Retreat, for at komme hjem til sig selv – for at finde ro, blive nulstillede, for at blive inspirerede – for at finde ny retning i livet.

Hos Samsø Retreat gør vi denne bevægelse mulig, ved at skabe et rum fuld af tillid og nærvær i rolige omgivelser, der er hjemlige og hyggelige.

Vi har igennem otte år imødekommet gæsters behov her på Samsø, og vi fortsætter stolt i den gamle skovridergård, Ørnslund, i skovbrynet ved Brattingsborg Skov, med at gøre det, vi elsker – nemlig at skabe rum til, at vores gæster kan komme tættere sig selv.

Ørnslunds historie går mange år tilbage og er antageligt bygget i den første halvdel af 1700-tallet. Idyllisk beliggende, omgivet at smukke gamle træer og en stjernehimmel, som kun findes få steder i Danmark.

Søger du et sted til dit kommende retreat, er Samsø Retreat et helt eventyrligt valg.

Samsø Retreat i dag

Ejendommen blev istandsat i efteråret 2017, og er nu en tolænget gård, fantastisk indrettet med en hel særlig stemning og ro.

Overnatning i skønne og lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet. Alle værelser ligger i stueetage med udsigt til have, skov og smuk natur.

På første sal er der indrettet en elegant yoga- og meditationssal med lyse trægulve, synlige bjælker, udsigt til skoven og plads til bare at være, summe og boble i det tilhørende loungeområde.

Det smukke hus ligger omgivet af den dejligste gamle have med æbletræer, valnøddetræer, morbær, hasselnød, ægte kastanie mv. og masser af fine og forskellige haverum.
Se billeder fra Samsø Retreat

Hele stedet summer af stilhed og ro, som du og dine gæster kan lade jer synke ind i

Fra Ørnslund fører vejen ind igennem skoven helt ud til Samsøs sydkyst, med smuk og fredfyldt sandstrand med udsigt til Fyn på en klar dag.
Skoven har en helt særlig ro og energi, som du får rig mulighed for at mærke og sanse, når du besøger Samsø.

Ørnslunds historie

Stedet hedder oprindeligt Ørnslund og var tidligere skovriderbolig.
August Kruse, der var godsinspektør på Ørnslund indtil slutningen af 1800-tallet, lod mindehøje og kunstige fjelde opføre, for at understrege områdets historiske fortid. Rundt omkring stedet ses stadig en del “kunstige” oldtidsminder fra den romantiske periode, hvor oldtid var på “mode” i Danmark.
Ørnslund var på August Kruses tid en firlænget gård, og ud over sten og oldtidsminder plantede Kruse eksotiske træer i haven, som stadig står på stedet.
Haven har masser af rum og plads, og der ses stadig mange af de stenanlæg rundt omkring stedet, som han ihærdigt anlagde for mange år siden.

Brattingsborg Skov

Brattingsborg Skov er en ca. 230 hektar stor løvskov, der strækker sig helt til sydøstkysten af Samsø. Tager man turen fra skovens begyndelse ved Ørnslund og ned til stranden, bliver man belønnet med en stor natur- og kulturhistorisk oplevelse.

Har man sagt Brattingsborg Skov, er man nødt til at sige August Kruse. August Kruse blev kaldt Samsøs første arkæolog, og han gjorde en stor indsats, for bl.a. at redde gravhøje på øen og særligt omkring godset og skoven. Nogle af disse gravhøje er mere end 5.000 år gamle.

I Brattingsborg Skov lod han en mængde stenskasser og stensætninger opføre. Du kan bl.a. se stensætningen “De 8 comtesser” og “De 12 apostle”.

Er du til eventyr og historie, er det virkeligt spændende at gå rundt i skoven og finde de forskellige mindesmærker og lade fantasien få frit løb.