Yogasal

På første sal er der indrettet en elegant yoga- og meditationssal med lyse trægulve, synlige bjælker, højt til loftet og plads til 18 personer.
Fra salen er der udsigt til skov og have og med et dejligt lysindfald.

​Undervisningssalen er 35 meter lang og 6 meter bred. Salen er indrettet på en måde, så man enten kan udnytte det fulde antal kvadratmeter på en gang, eller vælge at bruge enten den store eller den lille afdeling. Hele salen kan nemt varmes op til ethvert formål.

Der er lysdæmpere, så lyset i lokalet kan tilpasses efter behov.

I salen findes det nødvendige udstyr, i bæredygtige materialer fra Manduka og Yogamo, i form af måtter, siddepuder, øjenpuder, bolsters, tæpper, blokke samt bånd.

Der forefindes projektor og lærred til filmaftener og undervisningsbrug samt mindre bluetooth højttaler.

Der er også et hyggeligt loungeområde, hvor I kan slappe af, snakke og drikke en kop te.

Den store have kan også benyttes til yoga og meditation.