Børneretreat på Samsø // Med Rikke Kobæk og Zanne Kilden

BØRNERETREAT PÅ SAMSØ
– Tag på retreat sammen med dit barn

Børn 6-9 år

28.-30. maj 2021

Med Rikke Kobæk og Zanne Kilden

Vi inviterer dig og dit barn til et skønt og oplevelsesrigt børneretreat på Samsø. Det bliver en weekend med yoga for både børn og voksne – sammen og hver for sig. 

Ud over at lave yoga skal vi lege, opleve naturen, være kreative, hygge, spise god mad, høre historier, måske snuse til både børnemeditation og stilhed. Vi skal møde andre børn og forældre, og måske opleve nye sider af os selv og nye venskaber. Alle kan være med, for det kræver ingen tidligere erfaringer med yoga – hverken for voksne eller børn. 

Der står 10 værelser klar til at huse os, og et af dem kan reserveres til dig og dit barn.

HVORFOR BØRNERETREAT

  • At lave yoga sammen med dit barn styrker jeres relation
  • Krop og sind næres i et præstationsfrit rum, hvor alle kan være med
  • Yoga fremmer dit barns kropsfornemmelse, koncentrationsevne og selvkærlighed
  • Som forælder vil du blive inspireret til at tage små øvelser til nærvær, bevægelse og ro med hjem
  • Du får mulighed for at lege og opleve i børnehøjde i en weekend, hvor alt bliver serveret og arrangeret for dig, så du kan bruge al din energi på at være til stede i nuet sammen med dit barn

OM RIKKE OG ZANNE

  • Rikke bor i København og er yogalærer, psykoterapeut og pædagog. Hun har undervist i børne- og familieyoga siden 2013 og arrangerer bl.a. familieyogaferier i Grækenland. Rikke har tidligere arbejdet som intern yogalærer i en integreret daginstitution. Se mere på www.rikkekobaek.dk
  • Zanne bor i Aarhus og er yogalærer. Hun har undervist i yoga siden 2015. Til dagligt ejer og driver Zanne et yogastudie i Aarhus. Zanne er tidligere folkeskolelærer. Se mere på www.zannekilden.dk
  • Rikke og Zanne afholder sammen kurser i børneyoga for lærere og pædagoger

OM STEDET

  • Børneretreatet finder sted hos Samsø Retreat, som har til huse i en charmerende skovriddergård ved Brattingsborg. Se mere på www.samsoeretreat.dk
  • Gården er omgivet af en stor og dejlig have med mange hyggelige kroge
  • Stedet ligger lige i skovbrynet og stranden er en lille gåtur derfra
  • På første sal er der den dejligste nyindrettede yogasal med fuldt udstyr af måtter og tæpper mm. så I skal ikke selv have noget med

PRAKTISK

  • I står selv for færgebooking og transport til stedet. Færge fra Jylland www.tilsamsoe.dk. Færge fra Sjælland www.samsoelinjen.dk
  • Tag behageligt tøj med til at bevæge dig i indendørs
  • Tag praktisk tøj med til at være ude uanset vejret
  • Tag badetøj og strandhåndklæde med 
  • Der er sengelinned og håndklæder på jeres værelse, når I ankommer

PRIS

Prisen for hele weekenden for dig og dit barn er 5.600 kr. Tager du to søskende med koster det 2.200 kr. ekstra. Tilmelding sker ved at sende en mail til yoga@zannekilden.dk eller info@rikkekobaek.dk og herefter vil du modtage en faktura til betaling.

Du betaler et depositum på 2.000 kr. ved tilmelding. De resterende 3.600 kr. betales senest 1.2.2021. Din tilmelding er bindende og gældende fra betaling af depositum. I tilfælde af aflysning fra vores side, får du naturligvis pengene retur.

Program

Fredag

16.00

  • Ankomst og indtjekning på værelserne
  • Velkomst
  • Familieyoga

18.00

  • Aftensmad 
  • Aften-yoga-lege

20.00

  • Sovetid/stilletid på værelserne

Lørdag

8.00

  • Morgenmad 
  • Familieyoga
  • Yoga-krea

12.30

  • Frokost
  • Gåtur
  • Voksenyoga og børneyoga hver for sig

18.30

  • Aftensmad
  • Bålhygge

20.30

  • Sovetid/stilletid på værelserne

Søndag

8.00

  • Morgenmad
  • Voksenyoga og børneyoga hver for sig
  • Familieyoga

13.00

  • Farvel og tak for denne gang