Egenomsorg og selvkærlighed i din hverdag // Retreat med Pia Yumusak

”Egenomsorg og selvkærlighed i din hverdag” er temaet for dette retreat.

I denne periode har du mulighed for at tage dig tid til dig. Tid til at nulstille, tid til at genoplade, tid til at være – frem for at handle og gøre. Tid til at finde hjem i dig selv og derigennem mærke, hvad krop og sind har brug for.

Der vil være blid yoga alle dage, samt mulighed for aftenmeditation, hvis du ønsker dette. I yogaundervisningen vil der være et blødt fokus på refleksion og input til mere egenomsorg og selvkærlighed her og nu og i din hverdag.

 

Pris:

Delt dobbeltværelse: kr. 4.800,- pr. person.

Hvis I er to der gerne vil på retreat sammen, er prisen kr. 4500,- pr. person.

Tillæg for eneværelse: kr. 1500,-

 

Prisen inkluderer:

3 overnatninger.

Daglig yoga, meditation.

Økologiske måltider (vegetariske som udgangspunkt, veganske en mulighed)

Fri frugt, snacks, kaffe og the (der kan tilkøbes specialkaffe, såsom latte og cappuccino)

Yogamåtte og andet nødvendigt udstyr findes på stedet.

Sengelinned + håndklæde findes på stedet.

Prisen inkluderer ikke

  • Transport til Samsø
  • Transport til Samsø Retreat

 

Hvor:

Retreatet forgår hos Samsø Retreat. En smuk gammel skovridderbolig omringet af skovene omkring Brattingsborg gods og med 15 minutters gang til vandet. Stedet drives i dag af Anette Meldgaard og Thomas Cornell, som har fået istandsat og udnyttet de smukke rammer og skabt en stemning der er ideel til ro og fordybelse.

Samsø Retreat
Ørnslund 2
8305 Samsø
Se kørselsvejledning

Se billeder fra retreatstedet

 

Transport til Samsø fra Sjælland:

Der er færgeforbindelse fra Sjælland via Kalundborg-Ballen.

Se færgeafgange og bestil.

Transport fra Ballen til Samsø Retreat kan arrangeres mod betaling. Du kan også vælge at tage en taxa, bus eller måske leje en cykel.

Cykeludlejning. Det er muligt at få cyklen leveret til Samsø Retreat.

 

Tilmelding og betaling:

Send en tilmelding på mail til Pia på: info@dit-rum.dk 

Beløbet indbetales på:

Konto i Arbejdernes Landsbank:

5338 0000368273

Mobilepay: 25921

 

Tilmelding og betalingsbetingelser:

Tilmelding og betaling er bindende og refunderes ikke. Bliver du forhindret i at deltage, er du altid velkommen til at give din plads videre til en anden.

 

Hvem kan deltage:

Retreatet er for alle, som har lyst til blid yoga, og som har lyst til at vende blikket indad og genoplade krop og sind. 

 

Indkvartering:

Dobbeltværelser, et enkelt tremandsværelse og mulighed for enkeltværelser – efter først til mølle princippet – mod en merbetaling på 1500,00 kr. Alle værelser er hyggelige med toilet og bad tilknyttet.

Se mere om værelserne 

 

Forplejning:

Fuld forplejning med lækker vegetarisk mad – fortrinsvis økologisk. The, kaffe og frugt imellem måltiderne. 

Er der særlige kosthensyn så giv gerne besked ved tilmelding.

Læs mere om forplejning

 

Medbring:

Afslappet tøj til yoga

Velegnet tøj/ fodtøj til gåture

Varme sokker eller hjemmesko – indenfor er skofrit område

Toiletsager og personlige ejendele

Alt udstyr til yoga findes på stedet.

 

Godt at vide om et retreat:

Formålet med et retreat er bl.a. at fordybe sig, og at lande mere i sig selv, end en travl hverdag måske tillader; at komme i kontakt med sig selv, at blive stille indeni, at lade op og måske mærke, hvad vi har brug for – også på den anden side af yogaretreatet

Fra kl. 22 og frem til morgenyoga kl. 7.30 er der stilhed – dette for at hvile sindet, og lade indre og ydre indtryk fra retreatet lande.

Det er at foretrække ikke at drikke alkohol på retreatet – dette for at støtte krop og sind til den udrensning, som yogaen, meditationen og åndedrætsøvelserne allerede sætter i gang.

Vi hjælper hinanden med at rydde af efter maden og afslutningsvis tømme værelserne for affald samt bære sengetøj og håndklæder til vask. 

 

Information om underviseren:

Jeg er uddannet yogalærer, coach og socialrådgiver.

Omdrejningspunktet for mit arbejde med mennesker – uanset om det er gennem yoga, eller gennem coaching, har altid været nærvær, egenomsorg og selvkærlighed. Jeg ser det som en vej til mere overskud, lethed og glæde i livet – noget mange af os ønsker og har brug for, men kan have rigtigt svært ved at give os selv.

Jeg ved, hvor vanskeligt det kan være at give sig selv disse ting, og derfor har jeg gjort det til min levevej at bidrage til at støtte andre til at skabe rum til sig selv – indeni og i en måske travl hverdag. Det gør jeg blandt andet gennem yogaundervisning og retreats, hvor der er bedre tid til fordybelse og til at mærke, hvad der er væsentligt for at komme til at leve det liv, som er godt for os.
Læs mere om Dit-Rum

 

Tilmeld dig her: 

info@dit-rum.dk

www.dit-rum.dk

Program:

Torsdag d. 12. marts

Kl 16.30-17.30: Ankomst til Samsø

Kl 17.30-18.15: Velkommen + the/kaffe

Kl 18.30-19.30: Middag

Kl 20.00-21.30: Restorativ Yoga

Stilhed fra kl. 22.00 frem til morgenyoga kl. 7.30

 

Fredag d. 13. marts

Kl 7.30-9.00: Blid yoga

Kl 9.00-10.00: Morgenmad

Kl 13: Frokost

Kl 16.00-18.00: Blid Yin Yoga

Kl 18.30-19.30: Middag

Kl. 21.30-22.00: Meditation (valgfri)

Stilhed fra kl. 22.00 frem til morgenyoga kl. 7.30

 

Lørdag d. 14. marts 

Kl 7.30-9.00: Blid yoga

Kl 9.00-10.00: Morgenmad

Kl 13: Frokost

Kl 16.00-18: Yin + Restorativ Yoga

Kl 18.30-19.30: Middag

Kl. 21.30-22.00: Meditation (valgfri)

Stilhed fra kl. 22.00 frem til morgenyoga kl. 7.30

 

Søndag d. 15. marts

Kl 7.30-9.00: Blid yoga

Kl 9.00-10.00: Morgenmad

Kl 10.00-12.00: Kort meditation og afrunding af retreatet.

 

Ændringer i programmet kan forekomme.

Det er altid op til dig, hvor meget af undervisningen du ønsker at deltage i, ligesom det også altid er op til dig, hvor udadvendt eller indadvendt du har lyst til at være på retreatet.