Hjertets stilhed
4 fredfyldte dage i stilhed
Dage med hjerterum og nærvær…
Formålet med, at tage på dette stilhedsretreat på Samsø er, at styrke din spirituelle udvikling og give dig ny indsigt i dig selv. Igennem flere dage, vil du bevidst arbejde med, at styrke den dybere kontakt til dit eget indre stille sted og få adgang til den dybere liggende visdom i dit hjerte.
Der er yoga morgen og aften hver eftermiddag, og der er meditation om aftenen.
Hver morgen starter stille og blødt med en varm ingefærdrik med citron, så du kommer godt fra start.
Du bliver forkælet med lækker vegetarisk mad i løbet af dagene lavet med kærlighed.
Retreatet foregår i fredfyldte omgivelser hos Samsø Retreat, der ligger midt i den smukke Brattingsborg skov. Tæt ved smuk og fredfyldt sandstrand med mulighed for at være stille, bade eller gå dine egne ture.
Transport
Du sejler fra Hou i Jylland eller Kalundborg på Sjælland til Samsø, hvor du kan bestille afhentning, cykle eller køre til Samsø Retreat.
(Ønsker du afhentning, skriv en mail til os. Pris kr. 40,00 pr. vej)
Der er afhentning fra Ballen kl. 12.30 og fra Sælvig kl. 13.00.
Dit værelse er klar fra kl. 13.00.
Forplejning
Maden er sund, vegetarisk og overvejende økologisk og glutenfri.
Er der noget du ikke tåler, må du gerne give besked om det på forhånd.
Medbring
Afslappet blødt tøj du kan bevæge dig i. Indesko og evt. tykke sokker.
Praktisk tøj til gåture. Notesbog hvis du kan lide at skrive.
(Der er yogaudstyr, sengelinned og håndklæde til dig)
Pris
Kr. 5.400,00
Prisen dækker overnatning i dobbeltværelse, undervisning, fuld forplejning.
Mod en merpris på kr. 1.500,00 kan du få et enkeltværelse, der er dog et begrænset antal enkeltværelser.
Vi møder hinanden med en velkomstsnak og slutter igen med et evaluerende møde. Resten af tiden er stilletid, dog tales der i yogaundervisningen og ved det første måltid torsdag aften.
Yogaform
Yogaformen du præsenteres for er meditativ og fordybende du vil både møde det bløde og det mere krævende hos mig.
Min intention er at tage udgangspunkt i hvor DIN krop er, når vi mødes og så ser vi hvad der åbner sig.
Jeg glæder mig meget til at invitere dig indenfor og se hvad stilheden bringer til os allesammen.
Kom RIGTIG godt til Samsø - får du udfordringer undervejs - ring til mig: 2986 0648
Mit ønske med min undervisning er, at inspirere dig til at finde hjem…
Namasté
Anette
Program
Torsdag 21. maj
Kl. 15.00: Vi mødes ved bordet til velkomst og te
Kl. 16.00: Blød yoga “Hjertets vej”
Kl. 18.30: Middag
Kl. 20.30: Blød Restorativ Yoga I Meditation
STILHED RESTEN AF PINSEN
Fredag 22. maj
Kl. 7.30: Varm ingefærdrik med citron
Kl. 8.00: Yoga og Pranayama “Dans i hjertet”
Kl. 10.00: Morgenmad
Kl. 12.00: Mindful gåtur i skoven
Kl. 16.30: Restorativ yoga
Kl. 18.30: Middag
Kl. 20.00: Meditation
Lørdag 23. maj
Kl. 7.30: Varm ingefærdrik med citron
Kl. 8.00: Yoga og Pranayama “Stilhed i hjertet”
Kl. 10.00: Morgenmad
Kl. 12.00: Meditation
Kl. 16.30: Restorativ yoga
Kl. 18.30: Middag
Kl. 20.00: Meditation
Kl. 22.00: Stilhed
Søndag 24. maj
Kl. 7.00: Varm ingefærdrik med citron
Kl. 7.30: Yoga - “Hjertet som en åben blomst”
Kl. 8.30: Morgenmad
Kl. 9.30: Afslutning
Kl. 10.00: TAK for denne gang…