Yoga- og vandreretreat på Samsø
Med Anette Meldgaard
Ind i hjertet - Ud i verden
En invitation til at gå dybere ind i dit hjerterum og fra det sted være og vandre i naturen, for at mærke altings forbundethed
En forlænget weekend på skønne Samsø.
Du bliver forkælet med bløde dage i fordybelse med yoga, meditation, nærende kost, tid til dig og masser af tid i naturen.
Tid der giver dig mulighed for at se indad for en stund og mærke hvordan det er at gå i naturen med den dybere kontakt til dit hjerte.
Vi vandrer fredag og lørdag ca. 10-15 km. om dagen i et almindeligt gåtempo.
Vi vil både vandre i områder som er flade, ved vandet og på nogle mere bakkede områder.
Det kræver gode vandresko eller støvler, en rygsæk og noget behageligt vandretøj.
Yogaformen er både dyb & meditativ samt energetisk &styrkende
Yogaformen er meditativ og fordybende med mulighed for at synke dybere ind og heale på et dybt plan. Samtidig vil der være lidt kant, særligt i morgenflowet, så du får energien til at flyde i din krop og mærker styrken inden i dig.
Jeg glæder mig til at dele de smukke oktober dage med dig, midt i skovens fred og ro.
Retreatet foregår hos Samsø Retreat.
Du overnatter i skønne lyse værelser i forskellige størrelser, med bad og toilet tilknyttet. Stedet ligger i skovbrynet ved den flotte skov Brattingsborg, på sydøen af Samsø tæt på hav og strand. Huset er omgivet af en dejlig gammel have med mange fine og forskellige haverum.
Hele stedet summer af stilhed og ro, som du kan lade dig synke ind i, mens du er på retreat.
Læs mere her: Samsøretreat.dk
Retreatet giver dig
Natur dage i naturen, efterlader et aftryk af i dig, som du kan næres af igennem en længere periode og tage dig med ind i vinteren
Vitalitet yogaformen er meditativ og fordybende hvor energi opbygges i dit system, energi der kan give dig fornyede kræfter og vitalitet
Overskud når du kan træde ud af den daglige rytme for en stund, hvor du ikke har praktiske forpligtelser, får du overskud til at mærke dybere ind i dig selv for derefter at give ud af dit overskud.
Hjertekontakt du inviteres ind i dit hjerterum over flere dage, således du mærker det du har på hjerte fra et endnu dybere sted.
Glæde når vi slipper den ydre verden for en stund, kommer vi ofte i kontakt med det sted i os hvor glæden bor uafhængig af noget i det ydre.
For mig er naturen det bedste sted når jeg skal finde hjem igen..
Underviser
Navn: Anette Meldgaard
Uddannelse: Yogalærer fra Dansk Yoga i 2008, TriYoga level 3, TRE (Trauma Releasing Excercises). Jeg har særligt fokus på flows, hvor bevægelsen bliver en langstrakt meditation sammen med restorative yogaøvelser og meditation.
Baggrund: Jeg er uddannet yogalærer fra Dansk Yogas uddannelse i 2008 og har siden undervist og uddannet mig videre inden for yoga og meditation samt kropslig traume behandling.
Jeg bor til daglig på Samsø, hvor jeg har min virksomhed og til daglig underviser i yoga, uddanner yogalærere igennem AYogaStory, afholder retreats og nyder naturen, roen og stilheden.
Jeg har tidligere arbejdet som kreativ indkøber i tekstilbranchen og bruger min kreative side i mit arbejde som yogalærer.
Jeg elsker at skabe rum for fordybelse, undersøgelse og læring og glæder mig til at invitere dig med.
Kontakt
Ved yderligere spørgsmål
Telefon +45 29 86 06 48
Mail info@yogamo.dk
Program
Torsdag
15.00 Velkomst og forfriskning
16.00 Yoga
18.30 Middag
20.30 Blød yoga / Meditation
Fredag & lørdag
7.30 Varm ingefærdrik
8.00 Yogaflow & Pranayama
10.00 Morgenmad
11.30 Naturen kalder - vi har madpakker med
18.00 Middag
20.00 Restorative yoga
Søndag
7.30 Varm ingefærdrik
8.00 Yogaflow & Pranayama
9.30 Morgenmad & på gensyn...